Sted:
Sandbjerglejren, Tudsdamsvej 5, Skablund, 8350 Hundslund
Deltagere: Mette Grønning (MG), Pernille Mørk Petersen (PMP), Per Møller Jensen (PMJ), Jørgen Pedersen (JP), Søren Lildal (SL) og Lars Odd Petersen (LOP)
Hovedpunkter
Konstituering
Den nyvalgte bestyrelse konstituerede sig med følgende resultat:
Formand – PMP
Kasserer – JP
Derudover fordeltes bestyrelsesopgaverne således:
Sommerlejr – MG
Kursussted – PMJ
Ansøgninger – LOP
Hjemmeside - LOP
Sekretær – LOP
SL er ikke medlem af bestyrelsen, men varetager bestyrelsens interesser, repræsentation og samarbejde overfor andre foreninger og organisationer. Det sker i en løbende dialog og efter aftale med bestyrelsen. SL er således i tæt kontakt med bestyrelsen i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver.
Referat fra generalforsamlingen udarbejdes af Laila og cirkuleres i bestyrelsen inden udsendelse.
Hjemmeside. JP og SL sender information til LOP, der efterfølgende tager initiativ til udarbejdelse af hjemmesiden.
Meddelelse om ny kontaktperson. SL meddeler formandsskiftet til offentlige organisationer og centrale samarbejdsparter.
Efterårskursus. PMJ indleder søgning af kursusstedet for efterårets kursus. Det tilstræbes at afholde kurset på et sted a la Søhøjlandet. Gerne til en mindre pris og med gode rammer for fælles samvær under hele kursusforløbet. PMJ orienterer bestyrelsen om relevante muligheder. Andre er ligeledes velkomne til komme med forslag. LOP er ansvarlig for kursusprogrammet. Alle er velkomne med forslag til programpunkter til LOP. Bestyrelsen træffer den endelige beslutning om kursussted og kursusprogram.
Foreningsvejleder (kursus). SL fremsender indgået kursustilbud til bestyrelsen.
Kursusplan. Bestyrelsen vil tilstræbe at udarbejde og løbende revidere en kursusplan for sted og programindhold for kommende kurser. For en 18 måneders periode – dvs. de efterfølgende 3 gange.